Det er et svar, en reaktion på det nuværende format og tendens som synes at være branchens standard. En standard hvor musikmagasiner ikke kan vente med at bedømme musik ud fra en numerisk skala. Enten med stjerner, tal eller deres egne symboler, men alle med det formål at formidle hvordan kunsten har præsteret i deres begrænsningsdrevne bedømmelsessystem.

Kunst er – og bør ikke være – noget der bedømmes på denne måde. Man ville jo heller ikke give et maleri karakteren 7/10? Det samme gælder musik, film og enhver anden form for kunst der bevæger vores sjæl og rør vores hjerte. Intet af dette bør reduceres til tal, og ingen af disse metoder bør være den måde vi hylder de kunstnere på som åbner sig selv op og lader sig blive gransket og dømt af de masser, der forbruger og hengiver sig til deres værker. Det offer de bringer bør hyldes – ikke gøres sværere.

For hvem er vi, at sætte en værdi på andres kunst?

Vores oplevelse og reaktion på kunsten (vores smag) er baseret på vores erfaringer som mennesker. Ingen har den samme baggrund eller de samme oplevelser, og derfor har ingen den samme smag. Men hvis vi lytter, og vi lader mennesker passioneret vise hvad der har bevæget dem, hvad vi på magasinet mener er et genialt og jordrystende kunstværk, der skal opleves og mærkes personligt – hvad er da behovet for at give noget 4/5 stjerner i en anmeldelse?

Selvfølgelig skal vi kunne kritisere og diskutere de følelser de enkelte værker fremkalder i os, men hvem hjælper det at vi indespærrer kunsten i bedømmelser (andet end egoet)?

Lad os tage den franske dokumentar La panthère des neiges af Vincent Munier og Marie Amiguet som eksempel:

Den har fået karakteren 7,8/10 på IMDB (per 25. februar 2023), men for os er det et sandt mesterværk. Det er simpelt sagt, den bedste film vi nogensinde har set. Den fortjener ingen karakter, den fortjener ingen reduktion af sine kvaliteter, den er præcis dét, den er ment til at være: sig selv. Et tal kan umuligt forklare værdien af denne filmiske rejse, og vi afskyr ethvert forsøg på at retfærdiggøre denne metode.

Så lad os fortælle dig, hvordan vi oplevede den, lad os fortælle dig hvorfor vi elsker den. Lad vores ild inspirere dig, og vores argumenter overbevise dig. Lad vores hyldester skinne igennem hadet og ændre den kultur, der ikke blot tillader, men intet gør for at forhindre at kunst bliver dømt overfladisk.

Lad os anmelde den – og fortælle dig hvorfor du også burde elske det du ser foran dig. For det er det, Uden Skala og Aposteriori Archive handler om.